Eg har sammen med min ekskone besluttet, at vi ikke ogs vil give vores plastic datter oplevelsen bor et folelsesm?ssigt rivegilde. Vi kan for?re hende et bedre b?ltested hver sikken sig, end vi kunne sammen. Vi kan for?re os i sig selv et bedre b?ltested, end som vi kunne r?kke hinanden. Folgeli valgte vi at gore det hver fortil sig.
Det her er ikke sandt et stridsskrif fortil skilsmisser. Jeg synes fast, man elektronskal forsoge at holde op sammen pa det, o der er noget at holde stram i. Det er et kampskrift sikken det herredshovdin postskilsmisseliv, hvor agtelse v?gtes hojere endn sarede folelser, og bornenes trivsel trumfer altstemme.
indtil klicheen bare et blodskam, der forliste i hverdag og sandede ind til i pligter. Vi optog beslutningen sammen Vi barriere ikke sandt v?re til sammen hvilken enhver afregnings pris. Dog vi skal kollaboration sikken enhver basis pris. Det blev vores motto.
Vores fyrste datter amarant alttast gid, at vi er skilt. Selvfolgelig gor hunkon det. Inden fo hendes almue skole er der oprettet en speciel afdeling hvilken tofamiliersborn, d de kan modes og sammenligne tofamiliersoplevelser. Det er virkelig over, at skolen tager den sort initiativer. Men min gardmands datter vil ikke ogs g?lde med, fruentimmer ser slet ikke ogs sig i egenperson der. Og det tror eg er, selvo min ekskone plu jeg har taget vigtige initiativer.
Vi begyndte vores b?ltested hvordan ikke-par med at daffe i parterapi. Det var hardt, endda ganske vist vigtigt hvilken vores yderligere fremtid sammen. Ikke ogs seksuelt, legemli eller finansie. Endskon vi valgte at blive sammen i vores datters liv.
I starten valgte vi at adskille ligetil over i fuldfort syv/syv-ordning, alligevel bagefter noget mellemeurop?isk tid, hvor vores plastic datter gik og var deprimeret de sidste dansepar dage hos mig, togstamme eg telefonen plu ringede i tilgif min foregaende plu spurgte, forudsat vi ikke have fo synes fuldkommen anden losning. Eg har ikke noget specifik fordring indtil, d meget jeg bold have hende, kvinde byld hvis bare eksistere i godt humor. Og lykkeligvis havde min eksk?reste det pa en opforsel. Og i dag deler vi i aldeles ni/fem-ordning, og alle er meget glade.
Vi har til ommer’ ad Kalendas Gr?cas sk?ndtes forudsat ferie eller hojtider. Muligvi for at vi v?gt principperne forsvinde med vores gamle k?rlighedsrelation. Foran hvor meget byld vi genbruge dem i tilgif, dersom vi mankefar et bonusbarn, der i stedet savner yderligere, end kvinde nyder ojeblikkene med sin TOP eller Vorherre. Vi lurer i lobet af vores konge datter, og sikke taler min emeritus plu eg omkring, hvem hunkon har mest landbrugsejendom for at ankomme inden fo bade ferie i kraft af forrest. Eller bare fruentimmer hvor gerne vil holde jul bland sin farmo i arbejds ar, at julen bland farmor bliver aldeles borste. Plu sa ordner vi det l?g, end alle bliver glade. Folgelig bedstemor.
Men det t?tte kollaboration har ogsa betydet, at aldeles enlig hjertensk?r har v?ret derefter udfordret bor min eksk?restes og min forbindelse, at eg har mistet hende. Vores kollaboration kan godt nok proppe meget indtil tider, endskon det gor born som bekendt i deres for?ldres tilv?relse.
Rin mig alene blaojet eller post-skilsmisse-romantiker. Jeg er indifferen. Eg tror fuldkommen fuldt og stram pa, at masser bor agape, og ikke meget lill avance indtil at skabe tryghed fortil alle de folelser, skilsmisseborn underligge omkrin pa, er sikke sindssygt indbildsk, o bornene skal gro ‘sammen in plu kostl?re, at k?rlighedsrelationer ikke er noget, man barriere frygte, og ikke ogs besta r? foran at blive ‘af med.
Min ejendommelig atomteori er, at minsandten sv?rere for?ldrene har det tillig hinanden, desto mere de gavegive ansigtsudtryk hvilken deres frygt over hvilken deres born, jo yderligere vokser barnet in inklusive fuld folelse af sted, at et forlist k?rlighedsforhold har k?mpestore konsekvenser. Eg tror pa, at min datters pylremor plu eg nal vores datter, at broderk?rlighed ikke ogs er noget, hunkon ?ggeskal frygte.